Alt text will go here

Folinsyre

Folinsyre er den syntetiske form af folat, der også er kendt som Vitamin B9, som er en af de i alt otte B-vitaminer. B-vitaminer er alle vandopløselige, hvilket vil sige, at kroppen kun holder på dem i begrænset grad. Når kroppen har taget, hvad den skal bruge, ryger resten ud med vores urin, og derfor er det vigtigt, at kroppen dagligt får tilstrækkeligt. Folinsyre er især relevant for gravide: spørg din læge eller jordemoder, hvor meget du skal tage. For folat fra naturens kilder er slet ikke så let at optage.

Folat fra maden og folinsyre i tilskud

Den naturlige form, folat, finder du i rodfrugter, i grøntsager som spinat, broccoli og rosenkål, nogle typer bønner og endda i okselever. Det findes faktisk i rigtig mange ting, men problemet ligger i turen fra kilden ind til din krop. Det naturlige folat er nemlig meget skrøbeligt og holder ikke til så meget. Udover at det er vandopløseligt, skader sollys og varme det også, og du mister også en del, når du opbevarer fødevaren derhjemme. I madlavning kan du derfor miste op til 40 procent af kildens naturlige folat, og for at gøre ondt værre, så er biotilgængeligheden også ret lav. Så når der endelig kommer mad med folat ind i din mund, så kan kroppen kun optage omkring 50 procent af det, så det er lidt som at bruge en spiseske til at fylde et badekar. Det vil tage lang tid, og du spilder nok også ret meget på vejen, så det ville være lettere, hvis du havde en kande. Og det kan man nemlig godt sige, at folinsyre i tilskud er. Kroppen har nemlig lettere ved at optage folinsyre som tilskud, hvor omkring 85 procent bliver optaget.

Folsyre eller methylfolat?

På hylden er der to former. Folsyre er den syntetiske form, fx NOW Foods Folic Acid med 800 mcg pr. stk. Methylfolat (5-MTHF, også solgt som Quatrefolic) er en form af folat, fx Jarrow Formulas Methyl Folate med 400 eller 1000 mcg og Doctor's Best Fully Active Folate med 400 eller 800 mcg pr. kapsel. Flere produkter kombinerer folat med B12 eller D3.

Senest opdateret: oktober 2026.

Læs Mere +