Skip to main content

Hvad gør kreatin?

Kreatin giver musklerne mere eksplosivitet, og er et produkt der egner sig godt til sportsgrene hvor styrke er en vigtig faktor. Desuden giver det hurtigere muskelvækst - selv hvis du ikke træner.


Hvad er bedst, kreatin eller protein?

Både kreatin og proteinpulver giver en forbedring af præstationsevnen og den fedtfrie muskelvækst. Begge produkter er rigtig gode, men hvis valget står mellem de to, vil proteinpulver for de flestes vedkommende være vigtigere at begynde med.  Hvis du kombinerer kreatin med proteinpulver, vil det forøge dine resultater meget mere end hvis du brugte et af de to produkter.


Virker kreatin?

Kreatin er efterhånden det kosttilskud der er udført flest videnskabelige undersøgelser af. Kreatin pulver giver uden tvivl muskelvækst og en mærkbar fremgang i styrke. Hvis du bruger kreatin vil du kunne mærke og se en fremgang i din styrke efter en måned, det er et faktum.


Er kreatin farligt?

Kreatin er harmløst og helt frit for bivirkninger, det er blevet bevist flere gange. Hvis du benytter et kreatin som er produceret med en lav renhed, kan det give mavekneb og dårlige resultater.  Hvis du har problemer med dine nyrer eller har sukkersyge, skal du dog tale med din læge før du går i gang med disse produkter.

Som en kort reklame for Protein Powers egne produkter, producerer vi det ikke selv, det lader vi verdens mest anerkendte kosttilskudsproducenter om - derfor er du garanteret et rent og effektivt produkt.


Hvad er det bedste kreatin på markedet?

Den bedste kreatin på markedet er uden tvivl CreaPure. CreaPure er kreatin monohydrat, som bliver produceret på en fabrik i tyskland. Denne fabrik har taget patent på produktionsmetoden, som sikrer en renhed på 99,9% rent kreatin.  Derfor køber de største producenter som Optimum Nutrition fra denne fabrik. Protein Power anbefaler CreaPure til den kvalitetsbevidste køber.


Hvordan skal jeg blande mit kreatin?

Du skal altid blande dit kreatin med proteinpulver eller letoptagelige kulhydrater (som juice, maltodextrin eller waxy maize). Hvis du blander kreatin med vand alene kan kroppen ikke optage det nær så godt. Du skal benytte mellem 2,5 gram og 5 gram kreatin per portion.


Hvordan får jeg mest ud af min kreatin kur?


Kreatin skal benyttes i 1-2 måneder, hvorefter der skal holdes pause i en måned. Du skal holde pause dels fordi du bliver immun over for kreatinens virkning hvis du bruger det hver dag, og fordi at dit system skal have en pause fra det.

En kreatin kur deles op i en loadingfase, hvor man mætter kroppen med kreatin, og en vedligeholdelsesfase hvor man holder kreatin-niveauet i kroppen konstant.

De første fem dage af din kreatin kur er loadingfasen, og i denne fase skal du indtage 5 gram kreatin 3 gange dagligt. Derefter skal du benytte 2,5 gram både før og efter din træning. Hvis du benytter kreatin piller skal du benytte samme fremgangsmetode.